
Der er stor forskel på at drive et bageri – og på at drive anden form for virksomhed.
Ovne, der kører ved høje temperaturer.
Råvarer, der ikke tåler fugt.
Kølevarer, der ikke overlever strømsvigt.
Og risiko for skadedyr.
For Teddy Krogh Jensen fra KonditorBageren Aabenraa var det afgørende at få en forsikringsløsning, der tager højde for netop den virkelighed.
“De kender vores branche”
Da han startede sin virksomhed for to og et halvt år siden, talte han med både bagere flere forsikringsselskaber.
– Jeg spurgte andre bagermestre, hvem de brugte. Mange nævnte FPR Forsikringsmægler. Og når jeg talte med forsikringsselskaberne og fortalte, at jeg allerede havde et tilbud fra FPR, sagde de: “Nå, så er du godt dækket der. Det kan vi ikke hamle op med”, fortæller Teddy.
Den særlige bagerforsikring, som FPR tilbyder, er udviklet med indsigt i branchens risici og i dialog med BKD. Det betyder, at der er taget højde for de situationer, bagere rent faktisk kan stå i – ikke bare generelle erhvervsrisici.
Netop FPR’s branchekendskab er guld værd for Teddy. For med 50 ansatte, 6 varebiler, egen butik og levering til 41 Rema 1000-butikker er risikobilledet komplekst, og det er derfor altafgørende at være korrekt forsikret.
– Det betyder meget, at FPR forstår vores branche. Jeg kan mærke, at der er stillet de rigtige spørgsmål. At løsningen er bygget op omkring de situationer, vi faktisk kan stå i. Når jeg får tilbud fra andre, mangler de ofte forståelsen for vores virkelighed, siger Teddy.
Én indgang – også når det brænder på
Når en skade sker, har Teddy ikke tid til at ringe rundt mellem forskellige selskaber.
– Jeg skal ikke selv finde ud af, hvem der dækker hvad. Hos FPR melder jeg ind ét sted. Så er skaden anmeldt, og processen sat i gang.
For Teddy er det ikke kun dækningen, der betyder noget. Det er også servicen og tilgængeligheden.
– Om det gælder bilskader, smadrede vinduer eller en chauffør, der har glemt at lukke en dør hos en Rema 1000-butik med risiko for, at skadedyr kan trænge ind, er der ikke en finger at sætte på servicen. Jeg får både svar og hjælp, fortæller Teddy og tilføjer:
– Jeg vil bruge min tid på det, jeg er god til. At bage og drive min virksomhed. Og så overlader jeg det ellers til FPR at tage sig af det, de er gode til.
Læs mere om FPRs forsikringsløsninger til bager- og konditorbranchen her: FPR Forsikringsmægler





