Iværksætter – Før du starter
Før du starter
Virksomhedsguiden skaffer dig svar på det meste af det, du skal vide, når du starter egen virksomhed. Før du kaster dig ud som selvstændig erhvervsdrivende, skal du have styr på de følgende ting, som du alle kan læse mere om i Virksomhedsguiden:
Forretningsidé: En forretningsidé er en kort beskrivelse af, hvordan du planlægger at tjene penge og skabe værdi for kunderne. Den bør beskrive hvilket problem eller behov virksomheden løser, hvilke produkter eller tjenester den tilbyder, og hvordan den adskiller sig fra konkurrenterne.
Økonomi og finansiering: Udarbejd realistiske budgetter samt en plan for hvordan du skaffer startkapital.
Firmanavn: Din virksomhed skal have et navn og der er hel række regler, du skal overholde alt efter hvilken virksomhedstype du vælger. For eksempel må man i en selskabskonstruktion ikke bruge navne som det ikke har rettigheder til. Eller navne der refererer til beskyttede varemærker etc. Selskabstypen (ex. ‘ApS’) skal ligeledes fremgå.
Iværksætterprofil: Hvem er du egentlig? Uanset hvor kompetent du er, så får du brug for hjælp. Derfor er det vigtigt for dig, at du kender dine egne svagheder og styrker. Det kan faktisk være en rigtig god ide, at bruge Virksomhedsguidens test for at blive skarpere på din egen profil.
Kommunikation: Lav en strategi for, hvordan du vil nå dine kunder. Skal det være gennem en SoMe, hjemmeside, annoncering i lokalmedier eller måske et nyhedsbrev?
Kontakt BKD, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig som medlem
Ring
Send e-mail