Som du nok allerede bemærker, har vi bygget et helt nyt www.bkd.dk. Nye farver, nye billeder og et moderne udtryk, der matcher vores visuelle identitet, er kommet til. Men hjemmesiden er bestemt ikke kun lavet for at se godt ud.
Det altoverskyggende vigtigste er, at vores medlemmer får meget lettere ved at tilgå værdifuld viden, ligesom vi øger synligheden af samtlige BKD-services samt særlige tilbud, hvilket forhåbentlig inspirerer endnu flere til at blive en del af branchefællesskabet.
Har du/I kommentarer, eller falder du/I over noget, vi bør få justeret webmæssigt, så send os en mail eller giv os et kald.
”Vores digitale ambitioner er store, og der er lagt mange tanker, kræfter og ressourcer i at udvikle et tidssvarende og attraktivt online-univers. BKD-medlemmerne vil bl.a. kunne tilgå branchens nøgletal og udviklingstendenser. I den sammenhæng opbygger vi på sigt en reel vidensbank med døgnåbent,” siger adm. direktør i BKD, Henrik Mühlendorph.
TIL MEDLEMMER OG NØGLEPERSONER:
Vi har via direkte mail udsendt information om og en guide til, hvorledes du let opretter en brugerprofil/kodeord, så du kan logge ind (og altså herved får adgang til alt indhold på www.bkd.dk).