Pressemeddelelse, 27. februar 2026:

BKD og administrerende direktør Henrik Mühlendorph har indgået en gensidig aftale om, at Henrik Mühlendorph fratræder sin stilling.

Bestyrelsesformand John Jønsson indtræder som konstitueret administrerende direktør.

Der vil ikke ske yderligere ændringer i organisationen.

Bestyrelsesformand John Jønsson siger:
“Beslutningen er sket i enighed mellem en samlet bestyrelse og Henrik Mühlendorph. Den er truffet på baggrund af grundige overvejelser, og vi er overbeviste om, at det er den rigtige løsning for alle. BKD står stærkt, og vi fortsætter arbejdet med for fuld styrke at varetage den danske bager- og konditorbranches interesser.

Fra bestyrelsen vil vi gerne sige tak til Henrik for indsatsen. BKD står i dag på et stærkere fundament, end da vi indledte samarbejdet for fem år siden. Vi ønsker Henrik god vind fremover, og er sikre på, at han lander et godt sted”.

BKD fortsætter den daglige drift som planlagt. Medlemmer, samarbejdspartnere og medarbejdere vil ikke opleve ændringer i den daglige kontakt eller i BKD’s prioriteringer.

For yderligere information:

John Jønsson, bestyrelsesformand

T: 2533 1206

M: formand@bkd.dk

Signe Duvander, næstformand

T: 3123 8820

M: byensbagerbroby@hotmail.dk

Om BKD (Tidligere Bager- og Konditormestre i Danmark)

BKD er det naturlige samlingspunkt for alle professionelle bager- og konditorvirksomheder i Danmark. Der er anslået 520 bagerier/kæder i Danmark og BKD repræsenterer mere end 300 af dem, med tilsammen omkring 600 forretninger/udsalgssteder og mere end 80 procent af branchens samlede lønsum.