Det bliver mere og mere udbredt at bestille brød samt kager online til afhentning i butikken eller ved ønske om aflevering på arbejdspladsen/i hjemmet.
Hvis du har en online-(webshop)løsning, bør du være opmærksom på, at det – tilsvarende forholdene i din fysiske butik – ikke er lige meget, hvilke kort dine kunder betaler med.
Udgiften ved, at dine kunder betaler med internationale betalingskort som f.eks. Visa og Mastercard, kan være over dobbelt så høj, end hvis kunderne betaler med Dankort. Transaktionsprisen for at tage imod betalinger med Dankort online er maksimalt 0,32 procent, hvorimod gennemsnitsprisen med udenlandske kort er 1,05 procent (ifølge www.kortgebyr.dk).
NB: Hvis du vil tage imod betalinger med Dankort online, skal du have en specifik Dankort aftale til dette. (Det er altså ikke nok med en Dankort aftale til din fysiske forretning).
Bestil en Dankort aftale til din webshop
Du kan bestille en Dankort aftale til din webshop og være i gang med at tage imod betalinger med danskernes foretrukne betalingskort på bare 24 timer. Læs mere via www.dankort.dk eller skriv til ms-partnerleads-dk@nets.eu (angiv kontaktinformationer og henvis til BKD).