Har du set artiklerne fra TV2 Nord, hvor de går i kødet på de skjulte gebyrer ved de amerikanske betalingskort som Mastercard og Visa?
Hvis ikke, så finder du link til dem nederst i denne artikel.

Sammen med blandt andre Aske Højer fra Bekvem Bageri i Svenstrup undrer de sig over, at så mange danskere taler om at boykotte Coca-Cola, McDonald’s og andre amerikanske varer – men samtidig sender penge til USA, når de betaler med Visa eller Mastercard.

Ved kunderne det ikke?

Du har en forretning, så du ved det allerede: Dankort er billigere end de internationale kort. Både for dig og for kunden.
Eller som Aske Højer siger det til TV2 Nord:

“Lidt over én procent af min omsætning ryger i gebyrer, og jeg får først pengene flere dage senere. Det er helt skørt.”

Det har vi også skrevet om tidligere – fx her:
Dankort er stadig billigst

Men når kunderne betaler med telefon – og det gør de jo tit – så er det ofte Visa-delen af deres kort, der bliver brugt.

“Der er jo ikke Dankort på mit Apple Pay,” ville mange nok sige.
Men det passer faktisk ikke. I dag kan 4 ud af 5 kunder med et Visa/Dankort betale med Dankort via Apple Pay. Det skyldes, at over 40 banker nu har lanceret Dankort i Apple Pay.

Det kan du læse mere om her:
Dankort på Apple Pay

De skal bare have det at vide

Hvis kunderne ikke ved det – hvis ingen har fortalt dem det – så er det svært at bebrejde dem.
Men det kan vi lave om på.

Hjælp dine kunder. Fortæl dem, at de kan handle dansk frem for amerikansk. Og at det faktisk sparer både dig og dem penge.

Hvorfor ikke opfordre til kontanter eller Dankort?

Fortæl historien. Fx:

“4 ud af 5 kunder med et Visa/Dankort kan betale med Dankort via Apple Pay.”

Sig det til dem, inden de betaler. Det gør en forskel.

Lidt inspiration

Jeg var nede hos min optiker forleden, og hun havde lavet et skilt, som stod på disken. Hun bad om, at kunderne brugte det fysiske Dankort, fordi det koster hende ekstra, hvis man betaler med Visa på mobilen.
Der var ikke noget ekstra gebyr på min betaling .

Der var ikke noget ekstra gebyr på min betaling .

Links til TV2 Nord

Her er så links til TV2 Nords historier, hvis du vil se mere:
https://www.tv2nord.dk/aalborg/stop-med-at-bruge-det-lort

https://www.tv2nord.dk/nordjylland/sa-mange-penge-ryger-i-usas-pengekasse-nar-du-bruger-betalingskort