Videnscenteret Madkulturen har sendt årets store befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner på gaden. For bagerbranchen er det super positiv læsning.

Madkulturens årlige undersøgelse er virkelig interessant, hvis man lever af at producere og sælge godt brød. Én ting er, at brød fylder meget i hverdagen. Men endnu bedre er det, at undersøgelsen peger på en lang række steder, hvor vores branche kan byde ind med nyt, med bedre, med sundere – ja, med flere muligheder for brød til danskerne. Undersøgelsen peger på mange steder med plads til sundere løsninger, friskbagt håndværk, fuldkorn og flere brødtyper. Læs med her.

Hvor lang tid bruger danskerne på at lave mad?

Er der plads til bagerbrød ved aftensmåltidet? Eller laver familien Danmark alting selv fra bunden?
Ja, for pokker – der er masser af plads til godt bagerbrød.

At have børnene med i køkkenet er på vej tilbage, men det ændrer ikke på, at hverdagen stadig er præget af tempo og travlhed. Se bare på de her tal:

  • I gennemsnit bruger vi 26 minutter på at lave aftensmad.
  • 3 ud af 10 bruger under 15 minutter i køkkenet på en typisk hverdag.
  • 3 ud af 4 bruger forberedte madvarer som snittet grønt, færdige dressinger – og færdiglavet brød.

Det er simpelthen ikke tid nok til at lave sin mad, og slet ikke sit brød, fra bunden. Så ja, der er i høj grad plads til, at en dygtig håndværker står for at levere godt bagerbrød som en del af familien Danmarks aftensmad.

Hvad spiser danskerne til aftensmad?

At der er plads til bagerbrød, er jo ikke det samme som, at der er lyst til det. Derfor kigger vi på de mest populære aftensretter.

Og det første vi finder, er en meget lille overraskelse: Det er nemlig de samme retter, der ligger i toppen år efter år.

Men én ting springer i øjnene: Brød spiller en stor rolle i de fleste af danskernes madfavoritter.

Top-5 aftensmadsretter i 2025

  1. Rugbrød med pålæg
  2. Pizza
  3. Sandwich mv.
  4. Kylling med tilbehør
  5. Pasta med kødsovs eller lasagne

Madlavning må ikke tage tid – så der er masser af plads til dit brød

Madkulturens årlige undersøgelse er virkelig interessant, hvis man lever af at producere og sælge godt brød. Den peger på mange steder, hvor vores branche kan byde ind med nye produkter, sundere løsninger, friskbagt håndværk, fuldkorn og flere brødtyper.

Undersøgelsen viser nemlig, at vi gerne vil have brød som en del af måltidet – men vi vil ikke bruge for meget tid på at lave det selv. Samtidig betyder sunde madvarer mere og mere for familien Danmark.

Alt i alt rigtig gode nyheder for alle, der lever af at bage og sælge godt brød.

Vil du vide mere?

Besøg Madkulturens hjemmeside: Madkulturen

Hent undersøgelsen her: Madkultur25

Om Madkulturen

Madkultur25 sætter fokus på madlavningen, som de undersøgte første gang i 2015.

Undersøgelsen er lavet af Madkulturen, en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.