Arbejdsmiljø
Intet over et godt arbejdsmiljø
I BKD hjælper vi naturligvis med at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi rådgiver bl.a. om, hvordan Arbejdspladsvurderinger (APV) udføres, og hvorledes du som virksomhedsejer skal forholde dig, når Arbejdstilsynet kommer på kontrol. Hvis der er indskærpelser, påbud eller bøder fra Arbejdstilsynet i spil, kan sager (hos medlemsvirksomheder) blive vurderet i og af BKD.
Det er lovpligtigt at inddrage medarbejderne i arbejdsmiljøprocesser. Sammen med de ansatte skal du i egenskab af virksomhedsejer udarbejde skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV) hvert tredje år, og derudover er du lovgivningsmæssigt forpligtet til at afholde en arbejdsmiljødrøftelse årligt.
Med udgangspunkt i BKD-materiale, der er frit tilgængeligt for medlemmer (se længere nede), vil du selv kunne klare arbejdet med APV’erne. Rekvirér prisliste for konkrete arbejdsmiljø-serviceydelser via henvendelse til BKD’s rådgivningsteam.
Kontakt endelig rådgivningsteamet
Ring
Send e-mail
Gratis guides og guldkorn
BFA HANDEL er et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om at sikre et godt fysisk samt psykisk arbejdsmiljø i detailbranchen. BFA Handel udvikler vejledninger, værktøjer og inspirationsmateriale til brug for ledere, ansatte og medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen i butikkerne. BFA Handel er en del af BFA Handel, Finans og Kontor.