PRESSEMEDDELELSE: Danmarks Bedste Brød & Kager 2024 onsdag den 23. oktober

Hvem laver Danmarks Bedste Brød & Kager? Det bliver afgjort, når BKD (Bager- & Konditormestre i Danmark) afholder Danmarks Bedste Brød & Kager 2024 onsdag den 23. oktober.

Danmarks Bedste Brød & Kager er:

  • En fagkonkurrence for professionelle bagere og konditorer .
  • En fagkonkurrence med professionelle dommere, samt lægdommere, der repræsenterer forbrugervinklen.

BKD (Bager- & Konditormestre i Danmark) er arrangør og vært for konkurrencen Danmarks Bedste Brød & Kager 2024.

117 produkter fra 40 virksomheder, som beskæftiger faglærte bagere og konditorer, stiller op i kategorierne:

  • Danmarks Bedste Rugbrød 2024
  • Danmarks Bedste Specialbrød 2024
  • Danmarks Bedste Kransekage 2024
  • Danmarks Bedste Småkage 2024

Fakta:

  • Hvad: Konkurrencen Danmarks Bedste Brød & Kager 2024.
  • Hvor: Kold College, Landbrugsvej 55, 5260 Odense
  • Hvornår: Onsdag den 23. oktober kl. 12.00 – 17.00.
  • Se hele programmet her: https://bkd.dk/branchekomsammen2024/

Alt det bedste fra vores fag bliver vist på denne konkurrence

I Danmark har vi en gastronomi-scene, som de fleste andre lande misunder os. Og vores brød bliver en stadig større del af den scene.

Men hvem laver egentlig Danmarks Bedste Brød & Kager? Det bliver afgjort, når BKD (Bager- & Konditormestre i Danmark) afholder Danmarks Bedste Brød & Kager 2024 onsdag den 23. oktober.

Fødevarechef i BKD Henrik Jellev Madsen, der desuden er projektleder for Danmarks Bedste Brød & Kager 2024, siger:

”Godt håndværk fra kreative bagere og konditorer er recepten på succes. Alt det bedste fra vores fag bliver vist ved denne konkurrence. Deltagerne lægger en masse udviklingstimer i produkterne, så både dommere og gæster væltes bagover af smagsoplevelser.”

Danske brød og kager har det godt

Det går godt i den danske bager- og konditorbranche. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter det gode håndværk, som vores butikker sælger. Og det forventer vi, vil fortsætte. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er omsætningen i bager- og konditorbranchen steget fra 3,5 milliarder kroner i 2013 til 4,8 milliarder kroner i 2023.

Vil du smage?

Har du lyst til at se og smage, hvad Danmarks bedste bagere og konditorer kan præstere, når de kæmper om en af de mest prestigefyldte danske branchetitler? Så ring eller skriv til mig, så sætter jeg dig på listen.

Vil du i kontakt med en deltager i dit område?

Jeg har vedhæftet en liste over deltagerne og hvilke byer, de kommer fra. Du er velkommen til at kontakte dem, men selvfølgelig også til at tage fat i mig, hvis du vil have kontaktoplysninger.

Du kan hente listen her: Deltagerliste og hvilke byer og landsdele de kommer fra

Tom Espensen, Kommunikationsansvarlig

T: +45 20 10 10 42

M: te@bkd.dk

Yderligere information

Vil du vide mere om Danmarks Bedste Brød & Kager 2024, så tager du bare fat i mig.

Tom Espensen, Kommunikationsansvarlig

T: +45 20 10 10 42

M: te@bkd.dk

Om BKD

BKD er det naturlige samlingspunkt for alle professionelle bager- og konditorvirksomheder i Danmark. Der er godt 500 bagerier/kæder i Danmark og BKD repræsenterer mere end 300 af dem, men dette tal dækker over cirka 600 forretninger/udsalgssteder og cirka 88 procent af branchens samlede lønsum.

Fotos kan frit benyttes ifm med omtale af pressemeddelelsen.