
Den 10. februar kunne Nohmie Bager kalde sig butiksejer. Og den butik hun ejer, er Konditoriet by Bager i Køge.
Nohmie er ikke selv uddannet bager, men har ansat Lasse som bagermester og faglig garant for kvaliteten af konditoriets brød og kager. Og den er afgørende, for Nohmie har en helt klar ambition med konditoriet:
”Vi vil levere god kvalitet baseret på godt håndværk,” siger Nohmie og uddyber: ”Og så vil vi gerne have et miks af det nye og det gamle. Så man skal ikke blive overrasket, når man hos os kan finde makronsnitter med sveske lavet fra bunden, kartoffelbrød og så selvfølgelig et godt gammeldags sigtebrød, hvis man bestiller det.”

Fagligt fællesskab
Faglighed var også et af nøgleordene, da beslutningen om at melde Konditori by Bager ind i BKD.
Jeg vil gerne være en del af et aktivt fagligt fællesskab, hvor jeg kan lære fra mig og lære af andre. Og det er der gode muligheder for i BKD.”
Hjælp til egenkontrol giver ro
”Et medlemskab koster jo noget, men det kan hurtigt tjene sig ind igen,” siger Nohmie og fortsætter: ”Alene den rådgivning jeg nu får, når jeg skal lave egenkontrol, er med til give ro i maven og tid til at lave andre ting,” slutter Nohmie.
Velkommen til Konditoriet by Bager i Køge som nyt medlem af BKD.
.