Der er lige så mange grunde til at blive bagerlærling, som der er bagerlærlinge. Vi har spurgt nogle af dem hvorfor, de har valgt bagervejen.
Denne gang er det Lasse Juel Korsholm fra Brenderup Bageri på Fyn, der fortæller.
”Jeg har været i lære i tre år nu, og jeg skal til svendeprøve i november. Det glæder jeg mig vildt meget til – det er jo ligesom afslutningen på alt det, jeg har knoklet for.
Jeg arbejder i Brenderup Bageri. Det er et megafedt sted! Vi har faktisk vundet Fyns Bedste Brunsviger – og hvis man er bager på Fyn, så ved man godt, at det siger altså noget. Vi er også blevet kåret som Danmarks 3. bedste bageri. Det gør mig virkelig stolt. Det er sgu’ ret vildt for et lille bageri på Fyn. Altså det der med, at jeg kan tage til Odense og sige, hvor jeg arbejder – og så kender folk os. Det er fedt!
Jeg vil lave noget, der gør folk glade
Jeg har ikke altid vidst, at jeg skulle være bager. Men jeg vidste, at jeg ville lave noget, der gør andre glade. Og det skulle være noget med mad. I skolen havde jeg en lærer, der selv havde været bager, og han sagde tit til mig, at han troede, det kunne være noget for mig. Det havde han så ret i!
Bageriet er nærmest blevet en slags familie. Vi er virkelig tætte, og mine kolleger betyder alt for mig. Vi har samme humor, vi hygger os, og jeg kan godt lide at snakke – og med seks bagere samlet, så er man jo næsten tvunget til det. Heldigvis kan vi godt li’ hinanden.
Jeg bliver også vildt stolt, når min familie bestiller kager hos os til store fester og sådan noget. De synes, det er supergodt, det vi laver – og det betyder meget.
Man vænner sig til arbejdstiderne
Jeg kan godt forstå, at arbejdstiderne kan skræmme nogen. Man står jo tidligt op. Men det bliver hurtigt en vane, og det går faktisk ikke ud over mit liv udenfor bageriet. Man finder en balance.
På skolen lærer vi også en masse teori, men det skal man bare igennem, så man kan komme tilbage til bageriet igen.
Vi er ikke noget lille bageri, men vi har heller ikke vildt meget plads. Jeg kan huske i starten, der skulle jeg lige vænne mig til, at der ikke kan køre to stikvogne forbi hinanden ad gangen. Og at det ikke altid er mig, der skal først – det skulle jeg lige lære.
Jeg kunne da godt tænke mig at åbne mit eget bageri en dag. Jeg kan godt li’ at have ansvar. Men jeg skal ha’ meget mere erfaring først.
Vi passer på hinanden
I vores bageri går vi også meget op i at passe på os selv og hinanden. Det kan være hårdt for ryggen at slæbe melsække. Derfor lærer vi, hvordan man løfter rigtigt, så man ikke ødelægger ryggen. For en bager med ondt i ryggen, det er altså ikke sjovt. Heldigvis har vi en masse maskiner til at hjælpe med at tømme dejkar, løfte sække og sådan noget. Vi passer på os selv og hinanden.
Det er sgu’ et fedt fag, og jeg er glad for, jeg valgte det!”
Vil du vide lidt mere om Lasses læreplads Brenderup Bageri? Så er der link deres Facebookside her: Brenderup Bageris Facebookside
