BKD har i samarbejde med Fødevareforbundet NNF afholdt konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Bager. Konkurrencen blev afholdt den 18. marts i forbindelse med Foodexpo 2024 i Herning.
Danmarks Bedste Bager er Tence Ludovic fra Andersen Bakery
Nummer 2 blev Sanjiv Sam, Maison D’ Brød i Klampenborg
Nummer 3 blev Jacob Gade, Andersen Bakery
Efter en samlet vurdering af 15 baguetter, 20 wienerbrød, 20 croissanter, 18 New York rolls i tre forskellige varianter og 20 færdigbagte takeaways, var det Tence Ludovic der løb af med sejren.
Det håndværksmæssige niveau var tårnhøjt fra alle deltagerne, og dommerne var måske ikke enige om alt, men de var enige om, at det var et vildt tæt løb.
Alle deltagerne leverede på et niveau, der gør det svært at tro på, at der kan laves bedre brød andre steder i verden.
Dommerne
Dommerne i konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Bager var:
Lars Jacobsen, Uddannelsecenter Holstebro
Emil Winther – Lagkagehuset Silkeborg
Jan Haas – Glistrup bageri
Tak til sponsorerne
Til slut en stor tak og et ønske om gensyn i 2026 til alle sponsorerne – herunder Københavns Bagerlaug, Jysk Fynsk Bager- & Konditormesterforening og Konditorlauget – uden hvem konkurrencerne ville være umulige at gennemføre.
.