Undervisningsministeriets portal www.lærepladsen.dk er helt central i formidlingen af potentielle lærlinge og ledige praktikpladser. Det er også herfra, at I som arbejdsgivere kan dokumentere jeres søgning efter elever/lærlinge.

Portalen www.lærepladsen.dk er kort fortalt en elektronisk praktikpladsformidling, hvor eleverne opretter et CV – og så søger efter ledige praktikpladser (læreplads).

www.lærepladsen.dk får eleverne et overblik over, hvilke virksomheder der er godkendt til at uddanne elever/lærlinge inden for de forskellige uddannelser. De kan også se ledige praktikpladser, hvis I altså har slået stillingerne op (I vælger selv, om I skriver direkte i portalen eller indsætter et link til egen hjemmeside).

Det er muligt for jer specifikt at se, hvor mange elever der søger praktikplads inden for bager- og konditorbranchen. Links til elevernes CV fremgår, og I kan automatisk gøre de unge mennesker opmærksomme på jeres ledige praktikplads(er).