Mange virksomheder oplever i øjeblikket, at deres forsikringsselskaber varsler generelle præmiestigninger på grund af stigende omkostninger.

Det er en ærgerlig besked at få, men heldigvis en, du ikke behøver at bekymre dig om.

Som medlem af BKD har du nemlig mulighed for at tegne dine erhvervsforsikringer gennem FPR Forsikringsmægler. Har du allerede gjort det, slipper du for de irriterende, generelle prisstigninger.

Årsagen er, at mange BKD-medlemmer har deres erhvervsforsikringer gennem FPR. Denne store volumen af medlemmer og forsikringsaftaler gør det muligt for FPR at sikre, at alle brancheforeningsaftaler er fritaget for generelle præmiestigninger.

Bedste forsikring i branchen

I BKD arbejder vi løbende sammen med FPR for at udvikle og forbedre vores forsikringsaftaler. Samarbejdet fungerer så godt, at vi godt tør sige, at du skal lede længe efter en aftale, der giver dig bedre forsikringsdækning i vores branche. Faktisk tror vi, du vil lede forgæves.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til din erhvervsforsikring, er du altid velkommen til at kontakte FPR Forsikringsmægler på telefon 70 20 29 29 eller på mail: info@fpr.dk.

Du kan læse mere om FPR aftalen her