Iværksætter – Som medlem af BKD får du hjælp

Som medlem af BKD får du hjælp

Langt de fleste bager- og konditorvirksomheder i Danmark er medlem i BKD. Og det er der mange gode grunde til.

Som medlem kan du nemlig få hjælp til en masse af de ting, som ofte er bøvlet i hverdagen og tager tid fra det, som du egentlig helst vil bruge din tid på.

BKD kan fx hjælpe dig med disse ting (alle linker til det relevante sted på BKD’s hjemmeside:

Arbejdspladsvurdering (APV)

Det er lovpligtigt at inddrage sine medarbejder i arbejdsmiljøprocesser. Sammen med de ansatte skal du som virksomhedsejer lave skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV) hvert tredje år, og derudover er du lovgivningsmæssigt forpligtet til at afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. I BKD hjælper vi naturligvis med at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi rådgiver bl.a. om, hvordan Arbejdspladsvurderinger (APV) udføres, og hvordan du som virksomhedsejer skal forholde dig, når Arbejdstilsynet kommer på kontrol. Hvis der er indskærpelser, påbud eller bøder fra Arbejdstilsynet i spil, kan sager (hos medlemsvirksomheder) blive vurderet hos BKD.

Egenkontrol

Som fødevarevirksomhed er egenkontrollen lovpligtig. Når man er selvstændig bager eller konditor indebærer egenkontrol en række procedurer og foranstaltninger, som skal implementeres i din virksomhed fra dag 1 mhp. at sikre, at de fremstillede produkter opfylder de relevante fødevaresikkerhedsstandarder og -krav. Som medlem af BKD kan du som noget unikt – og til en særdeles fordelagtig pris – vælge at få etableret et egenkontrolprogram på basis af vores unikke branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere.

Brancheøkonomi

Muligheden for – sort på hvidt – at udpensle bager- og konditorbranchens økonomiske situation vil være stærkt befordrende for at sikre en mere smidig strukturudvikling i de kommende ti til 15 år, hvor mange forretninger forventes at skulle sælges/generationsskiftes. I BKD følger vi udviklingen tæt. Vi samarbejder blandt andet med Danmarks Statistik og beregner en gang årligt gennemsnitlige nøgletal for branchen. Netop nøgletal og den styring af virksomheden de giver mulighed for, får du adgang til som medlem. Særligt som nystartet er det vigtigt, at holde fokus på økonomien. I sidste ende er det en sund drift, der sikrer din virksomheds levedygtighed.

Revision

I bestræbelsen på kontinuerligt at udvide paletten af værdiskabende medlemstilbud har BKD indgået et strategisk samarbejde med Beierholm, der er specialister i revision og økonomisk rådgivning. Beierholm har særligt fokus på små og mellemstore virksomheder, og er på gunstige vilkår blevet en forlænget arm for BKD-medlemmer, hvad angår revision, juridiske og skattemæssige spørgsmål, ejer- og generationsskifte-tanker, digitalisering, konsolidering, ekspansion, finansiering samt købs- og salgsprocesser og ikke mindst iværksætteri. En dygtig revisor er vigtig, når man skal godt i vej. Det finder du hos BKD.

ProLøn

BKD samarbejder med ProLøn, som er eksperter i løn og overenskomster. I BKD anbefaler vi, at benytte vores faste lønpartner. Det giver slet og ret smidigere administrative arbejdsgange. BKD har sammen med ProLøn udviklet et modul, der holder styr på samtlige overenskomstmæssige lønforhold. Herunder alt fra elevtakster, feriefridagsopsparing og pension. Alt er automatiseret, og glemmer man alligevel at sætte et flueben, er servicen altid nær. Lønafregningen er en af de mest komplekse dele i enhver virksomhed. Hvis man er ny kan det virke uoverskueligt. Ikke mindst som følge af de mange love, overenskomster og regler. Via BKD og ProLøn får du muligheden for at springe de fleste store bump over.

Tidsregistrering

Som om medarbejderhåndteringen ikke var svær nok i forvejen, så er der fra og med sommeren 2024 nye krav om tidsregistrering for alle medarbejdere. BKD tilbyder i samarbejde med Workfeed en enkelt måde at registrere dine medarbejderes arbejdstid. Workfeed har mange integrationer – blandt andet til ProLøn, som langt de fleste BKD-medlemmer i dag foretrækker. Men udover at kunne sende timer fra Workfeed til ProLøn, så kan Workfeed også integrere med dit kassesystem og på den måde udregne den daglige lønprocent i vagtplanen. Lønprocenten er et af de vigtigste nøgletal at holde øje med. Hos BKD’s brancheøkonomiske funktion kan du sammenligne dine lønprocenter og andre nøgletal med branchegennemsnittet i din region.

Forsikring

BKD og FPR Forsikringsmægler A/S har udviklet et unikt forsikringskoncept (BKD Forsikring), som tilbydes samtlige (nye) medlemmer af BKD. Forsikringskonceptet er placeret i såvel Gjensidige Forsikring som HDI Danmark. Fleksibiliteten i aftalen mellem BKD og FPR Forsikringsmægler A/S gør det muligt at sammensætte forsikringer/en pakke, der lige nøjagtig passer til en BKD-medlemsvirksomheds konkrete behov. Der tilbydes eksempelvis løsninger med diverse almindelige forsikringer samt en række specialprodukter, som specifikt er udviklet i og til aftalen. Forsikringerne giver dig ro.

Skadedyr

I forlængelse af forsikringsaftalen (via FPR Forsikringsmægler A/S) med Gjensidige, hvor der – for at kunne opretholde de gunstige betingelser – er skærpede, lokale krav på skadedyrsområdet, har BKD rakt ud til et af verdens førende servicefirmaer, Anticimex, for at forhandle så optimale medlemsvilkår som muligt på plads, når det kommer til skadedyrsforebyggelse og -bekæmpelse. Denne del er vigtig idet et længere driftsstop som følge af skadedyr, kan have store konsekvenser for særligt en lille ny virksomhed.

Betalingsløsninger

BKD og Nets, der er ene om at udbyde Dankort aftaler, har indgået et samarbejde til økonomisk fordel for BKD-medlemmer. Betalingsløsningen via BKD/Nets kan tilpasses dine behov, og den er en gylden mulighed for at samle samtlige betalingsaftaler og terminalleje ét sted. Som BKD-medlem kan du bestille en Dankort aftale til din butik og/eller webshop og være i gang med at tage imod betalinger med danskernes foretrukne betalingskort på 24 timer.

EL og brændstof

Eftersom Norsk Elkraft er leverandør af EL til det danske marked, og BKD repræsenterer medlemmer med et betragteligt energiforbrug, giver en indkøbsaftale god mening – fordelagtige priser er baseret på afregningsmodel samt eksakt forbrug. Aftalen mellem BKD og DCC Energi omhandler bl.a. fyringsolie leveret i hjemmetanke hos BKD-medlemmer samt mulighed for lukrative kundekort til tankstationer.

Affaldssortering

BKD og Nets, der er ene om at udbyde Dankort aftaler, har indgået et samarbejde til økonomisk fordel for BKD-medlemmer. Betalingsløsningen via BKD/Nets kan tilpasses dine behov, og den er en gylden mulighed for at samle samtlige betalingsaftaler og terminalleje ét sted. Som BKD-medlem kan du bestille en Dankort aftale til din butik og/eller webshop og være i gang med at tage imod betalinger med danskernes foretrukne betalingskort på 24 timer.

Derudover kan du få hjælp til blandt andet:

Mærkningsordninger

Opstart

Registrering

Indretning

Og meget, meget mere 🙂

Kontakt BKD, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig som medlem

Send e-mail

info@bkd.dk