Danmarks Bedste Kransekage 2024
10. plads
Kim Rasmussen, Nielsens Bageri ApS, Bovvej 9, 6330 Padborg

Sådan gør du
Valnøddeknas
466 | g | Valnøddebrud |
326 | g | Sukker |
47 | g | Æggehvide |
75 | g | Classsic Mocca |
Mocca glasur
200 | g | Flormelis |
20 | g | Æggehvide |
20 | g | Classic mokka |
Hovedopskrift
1.560 | g | Kransekagemasse 50:50 (Lemke) |
625 | g | Sukker (Dansukker) |
156 | g | Æggehvide (Danæg) |
261 | g | Valnøddeknas |
50 | g | Usprøjtet Appelsinskal |
Pynt
Mørk chokolade og mocca æggehvide glasur
Fremgangsmåde
Valnøddeknas:
Valnødderne hakkes lidt og vendes med resten af ingredienserne.
260 g. fordeles på en plade og bages ved 160 °C i 15 min.
Resten bruges på den udrullede kransekagemasse.
Mocca glasur:
Røres til en lidt fast glasur og hold evt. lidt af æggehviden tilbage til du rammer den rigtige sprøjtbar glasur konsistens
Den færdige kage:
Kransekagemasse blandes med sukker og appelsinskal + bagt valnøddeknas. Tilsæt æggehviderne lidt efter lidt.
Massen rulles ned på 10 mm. Massen sættes på frost. Når massen er frossen fordeles 650 g. ubagt valnøddeknas ovenpå og massen deles i 3 x 12 cm. Bages ved 200 °C i ca. 12 min.
Når kagerne er afkølet sprøjtes tynde striber af mørk chokolade på den lange led og kun på halvdelen af kagen. Yderligere lægges en stribe Mocca glasur på midten også på den lange led.
Dekoreres med chokolade-guldknap 1/3 del ned af moccaglasur striben.
Vægt: 65 g
Udbytte: 50 stk.
Tankerne bag den udviklede kage
Udgangspunktet med kransekagen var at den skulle indeholde valnødder og at den skulle have et knasende element. Jeg ønskede ydermere et lidt rustikt udseende med en elegant og enkel afpyntning .Nogle af de bedste valnødder i verden dyrkes i Grenoble og deraf kagens navn. Jeg tilføjede kaffe og kun lige så det underbygger smagen af valnødder. En anelse friskhed i kagen skulle der også til og appelsinskal er en perfekt ledsager til både kaffe og valnødder og ikke mindst marcipan….så sådan blev det.