Danmarks Bedste Kransekage 2024

Guld

Rondja Maluna Sommer, Taffelbay, Trørødvej 69, 2950 Vedbæk

Sådan gør du

Kransekage masse

1.250gOdense kranse xx
500gSukker
74gHonning
172gPast. æggehvider
20gAppelsinskal

Karamel

2.000gSukker
3.300gFløde
700gSmør
30gSalt

Solbærindlæg

130gSolbær puré (optøet)
75gSukker
34gCointreau
3gAgar
5gVaniljesukker
8gCitronsaft

Mørk chokolade

200g71 % mørk chokolade
15gKakaosmør

Sprøjteglasur

100gFlormelis
25gÆggehvide

Hvid chokoladepynt

200gHvid chokolade
5gFrysetørret solbær

Hovedopskrift

980gKransekagemasse
40gKaramel
120gSolbærindlæg
40gMørk chokolade
80gHvid chokolade
20gSprøjteglasur

Pynt

Hvide chokolade blomster

Fremgangsmåde

Kransekage masse:
Massen æltes sammen og opbevares på køl i min. 2 dage

Karamel:
Sukker karamelliseres i en tykbundet gryde, mens fløde varmes op i en anden.
Når sukkeret har en lys cognacfarve, hældes den varme fløde i under omrøring.
Kog massen til 110 grader.
Tag af varmen og tilføj smør og salt, stavblend karamellen, lad køle ned.

Solbær indlæg:
Alt på nær agar, varmes op. Agar tilføjes og massen koges videre i et par minutter. Massen afkøles og stavblendes inden brug.

Mørk chokolade:
Tempereres til bund overtræk.

Sprøjteglasur:
Røres sammen.

Hvid chokoladepynt:
Temperer den hvide chokolade. På et stykke tyk silikone eller en tør klud, placeres et stykke plastik. Sprøjt 2 gram chokolade på, og lig et nyt stykke plastik over, tryk med en æble deler ned i midten, så ledes der dannes en blomst. Sprøjt små runde prikker på en plade, og sigt frysetørret solbær over. – Prikkerne placeres i blomstens midte, efter de er sat.

Den færdige kage:
Kransekagemassen rulles ud til stænger på 3,5 cm Ø. Stykker skæres så de hver især vejer 49 gram. Placér kransekagestykkerne på en plade, og tryk ned med et skaft på 2,5 cm Ø. i midten af hver kransekage, så en uddybning formes. Tryk med en plade på toppen og bag på 210 grader i 7-9 min. Kransekagerne skal stå på køl i et døgn inden pyntning.
De kolde kager dyppes i mørk chokolade, 0.5 cm. op af kanten, skrab bunden af. Sprøjt kagerne med sprøjteglasur, helt klassisk. Fyld uddybningen med 2 gram karamel. Fyld 6 gram solbærindlæg, oven på karamellen. Chokoladeblomsten placeres på toppen.

Vægt: 62 g
Udbytte: 20 stk.

Tankerne bag den udviklede kage

Jeg har en stor kærlighed til den klassiske kransekage, så Ottilie er en nyfortolket version af den kransekage vi alle elsker. Der har været stor fokus på at beholde de klassiske egenskaber, den er derfor også sprøjtet som en klassisk kransekage. Smagene komplimenterer og løfter oplevelsen imens klassikeren stadig holdes i høj respekt.