Danmarks Bedste Pastry 2025
Guld
Henrik Hansen, Seest Bageri, Lerbjergvej 2, 6000 Kolding

Sådan gør du
Jordbær/rabarber kompot
| 2.500 | gram | Frosne jordbær |
| 2.500 | gram | Frosne rabarber |
| 1.000 | gram | Vand |
| 1.250 | gram | Sukker |
| 250 | gram | Bäko saftbinder (Bäko Danmark) |
| 250 | gram | Sukker |
Creme
| 1.000 | gram | Sødmælk |
| 1 | stk | Vaniljestang |
| 320 | gram | Sukker |
| 160 | gram | Æggeblommer |
| 70 | gram | Maizena mel |
Passionsukkerlage
| 100 | gram | Sukker |
| 100 | gram | Passion pure (Dira) |
Hovedopskrift
| 1.000 | gram | Hvedemel |
| 500 | gram | Passion pure (Dira) |
| 100 | gram | Sukker |
| 10 | gram | Salt |
| 100 | gram | Gær |
| 100 | gram | Æg |
| 910 | gram | Rullesmør (Bäko) |
| 705 | gram | Jordbær/rabarber kompot |
| 330 | gram | Creme |
| Sukkerlage |
Pynt
Hvid chokolade sommerfugl
Fremgangsmåde
Jordbær/rabarber kompot:
Jordbær, rabarber og sukker koges møre og stavblendes.
Safbinder og sidste gang sukker blandes og piskes i den kogte masse.
Creme:
Sukker, vaniljestang og sødmælk sættes over ved svag varme. Røres jævnligt indtil sukker er opløst. Bringes i kog. Maizena og æggeblommer piskes sammen i en skål. Tilsæt lidt af den anden blanding til æggemassen. Pisk godt, hæld derefter det hele tilbage i gryden. Sæt gryden over og rør konstant til det koger og cremen bliver tyk. Cremen sigtes og sættes på køl til dagen efter.
Passionsukkerlage:
Koges op. Afkøles til næste dag.
Den færdige kage:
Alle ingredienser undtaget smør, kompot og creme æltes 5 minutter i lavt gear og 12 minutter i højt gear. Derefter hviler dejen i 30 minutter på frost. Efterfølgende pakkes smør ind i dejen og rulles 3×3. Herefter sættes dejen igen på frost 30 minutter.
Rulles ned på 8 mm. Skæres ud i 7,5×7,5 cm.
Sættes i hæveskab i ca. 50 minutter til 3 dobbelt højde. Pensles med æg. Trykkes forsigtigt med 4 fingre i midten. I hvert hul kommes først 7 gram creme derefter 15 gram jordbær/rabarber.
Bages ca. 12 minutter ved 210 grader til gyldne.
Lige når de kommer ud af ovnen pensles de med passionsukkerlage og pyntes.
Vægt: 75 g
Udbytte: 47 stk.
Tankerne bag den udviklede kage
Kombinere meget syre med et lækkert smørbagt fedt stykke wienerbrød.









