Danmarks Bedste Kransekage 2025
8. plads
Gabriel Ahlgreen, Vanilla Chocolatier og Konditori, Paladspassagen 14, 7100 Vejle

Sådan gør du
Kransekage masse
| 500 | g | Kranse xx (Odense) |
| 100 | g | Sukker |
| 100 | g | Flormelis |
| 10 | g | Sudachi-lime skal revet (Ingwersen.dk) |
Sudachi Gele
| 180 | g | Sudachi frisk presset saft (Ingwersen.dk) |
| 20 | g | Vand |
| 170 | g | Sukker (1) |
| 30 | g | Sukker (2) |
| 5 | g | Pektin |
| 30 | g | Glukose |
| 0,5 | g | Citronsyre |
| 0,5 | g | Vaniliekorn fra stang |
| 1,5 | g | Frisk sudachi skal (Ingwersen.dk) |
Ingefær ganache
| 200 | g | Piskefløde |
| 80 | g | Invertsukker |
| 600 | g | Mælkechokolade 38% (Valrhona) |
| 130 | g | Smør (Thise) |
| 3 | g | Sudachi revet skal (ingwersen.dk) |
| 55 | g | Ingefærsaft frisk |
Sprøjteglasur
| 200 | g | Flormelis |
| 40 | g | Æggehvide |
Hovedopskrift
| 52 | g | Kransekage masse |
| 5 | g | Sudachi gele |
| 5 | g | Ingefær Ganache |
| 2 | g | Hvid chokolade (Valrhona) |
| 1 | g | Sprøjteglasur |
Pynt
Kandiseret citron stang, købt hos Condi
Fremgangsmåde
Kransekage masse:
Det hele røres sammen og gemmes på køl mindst en dag
Sudachi Gele:
Saft, sukker (1), glukose og vand varmes til 45 °C. Pektin og sukker blandes og røres i massen og koges videre til 110 °C. Når det er 110 °C kommes citronsyre, sudachi skal og vaniliekorn i massen og den stilles på køl til senere brug.
Ingefær ganache:
Fløde, invertsukker og revet skal, koges op. Den varme saft sies hen over chokoladen, og røres blank. Smør og ingefærsaft tilsættes og røres blank.
Bruges med det samme.
Sprøjteglasur:
Blandes og stilles til side
Den færdige kage:
Kransekagemassen rulles ud på rullebord mellem bagepapir ned på 16 mm og stikkes ud med udstikker på 6 cm, hvorefter midten stikkes ud med en 4 cm udstikker.
Halvdelen af den midterste del kommes retur i kransekageringen.
Stykkerne bages i 4 min ved 210 °C.
Når de er kolde, fyldes 5 g gele i midten, og 5 g ganache ovenpå for at lukke den. Kagen dyppes halvt/skråt i tempereret hvid chokolade og den afsluttes med 3 dutter med glasur og en spiral af kandiseret citron.
Vægt: 65 g
Udbytte: 1 stk.
Tankerne bag den udviklede kage
Min favorit er nougat stangen, men jeg vil gerne lave en friskere udgave, med lidt utraditionelle ingredienser, noget man ikke lige ser hver dag.









